Vitaminer

A vitamin

For A vitamin angives værdier for de A vitamin aktive stoffer, retinol og ß-caroten. Den samlede A vitaminvirkning er beregnet som retinol ækvivalenter, RE (efter Nordic Nutrition Recommendations NNR 2004 [1] og National Academy of Science, Food and Nutrition Board (2001) [2]), hvor

Den totale A vitaminvirkning, udtrykt som retinol ækvivalenter (RE), er summen af retinolindholdet og caroten ganget med en faktor, der er et mål for den relative fuldstændighed, med hvilken carotener og carotenoider omsættes til retinol i legemet. De ovenfor anførte faktorer må tages som tilnærmede værdier, der gælder for en gennemsnitskost. Senere års undersøgelser har vist, at virkningen af β-caroten og andre provitamin A carotenoider er lavere end hidtil antaget. Derfor er A-vitaminvirkningen af β-caroten og andre provitamin A carotenoider siden version 6.0 af Fødevaredatabanken halveret.

Ved omregning af værdier, der i kildematerialet opgives i internationale enheder (i.e.), bruges omsætningsforholdet

Hvis der i kildematerialet kun er anført én værdi for indholdet af caroten, er denne værdi anvendt som udtryk for indholdet af β-caroten. Den fejl, der på denne måde eventuelt indføres, er dog lille, fordi de i kildematerialet anførte værdier for de fleste levnedsmidlers vedkommende vil svare til indholdet af β-caroten.

Nogle vælger at angive den totale A vitaminvirkning beregnet med ovenstående lave faktorer (hhv. 1/12 og 1/24) som Retinol Aktivitets Ækvivalenter (RAE), men Fødevaredatabankens angivelse følger de Nordiske Næringsstofanbefalinger, og angiver den totale A vitaminvirkning som Retinol Ækvivalenter (RE). Indholdet af retinol og β-caroten er angivet med enheden µg/100 g spiselig del.

D vitamin

Indholdet af D vitamin kan dels være bestemt med en biologisk metode, hvor resultatet er opgivet som D vitamin, og dels ved en kemisk metode, hvor indholdet af D3 vitamin, D2 vitamin, 25-hydroxyvitamin D3 og 25-hydroxyvitamin D er bestemt.

Anvendte omregningsfaktorer:

Der er ikke fuld overensstemmelse med data opnået ved den biologisk og den kemiske metode, hvis ovennævnte faktorer benyttes. Årsagen hertil er dels, at den biologiske metode inkluderer andre vitaminaktive stoffer, som pt. ikke er inkluderet i den kemiske metode, dels at de benyttede omregningsfaktorer muligvis ikke er nøjagtige, og dels at resultaterne for den biologiske metode, som benyttede rotter som testdyr, ikke finder D vitaminaktiviteten i fødevarer for et menneske.

Desuden er der følgende sammenhæng:

D vitaminindhold angives med enheden µg/100 g spiselig del.

E vitamin

Nyere forskningsresultater har vist, at det kun er d-α-tokoferolformen som bidrager til E-vitaminaktiviteten; de andre former (β tokoferol, γ-tokoferol, α-tocotrienol, etc.), som tidligere indgik i beregning af E-vitaminaktiviteten, udnyttes ikke selvom de optages (efter Nordic Nutrition Recommendations NNR 2004 [1] og National Academy of Science, Food and Nutrition Board (2001) [4]).

I det totale E vitaminindhold indgår derfor kun d-α-tokoferol, stadig repræsenteret ved α-tokoferolækvivalenter (α-TE) svarende til enheden mg/100 g spiselig del.

K vitamin

Den fremherskende form af K vitamin i kosten er det naturligt forekommende K1 vitamin (phylloquinone). I Fødevaredatabanken vil K vitamin således være repræsenteret ved dets K1 vitamin form.

K1 vitamin udtrykkes med enheden µg/100 g spiselig del.

Thiamin (B1 vitamin)

Fødevarernes thiaminindhold er bestemt som thiaminhydrochlorid og udtrykkes med enheden mg/100 g spiselig del.

Riboflavin (B2 vitamin)

Riboflavin udtrykkes med enheden mg/100 g spiselig del.

Niacin

For niacin angives værdier for såvel niacin (nikotinamid, nikotinsyre), udtrykt som nikotinsyre, som bidrag fra aminosyren tryptofan, der kan omdannes til niacin. Ved omregning til niacin ækvivalenter anvendes følgende omsætningsforhold (efter National Academy of Science, Food and Nutrition Board: Recommended Dietary Allowances. 9th ed.), hvor

Beregningen af niacinvirkningen (niacin ækv.) gælder kun for en gennemsnitskost, hvorfor de i tabellen angivne niacin ækvivalentværdier kun må betragtes som vejledende i forbindelse med det enkelte levnedsmiddel.

For korn og kornprodukters vedkommende er kun medregnet det bidrag, som tryptofan giver til den totale niacinvirkning, idet niacin i disse produkter sandsynligvis ikke er tilgængeligt. Selvom nyere undersøgelser har indikeret, at op til 30% af niacin i korn og kornprodukter er tilgængeligt, er det valgt at lade den hidtidige beregningsmetode gælde indtil flere undersøgelser understøtter de nye fund.

Den totale niacinvirkning angives i niacin ækvivalenter (NE), mens niacin og tryptofans bidrag angives i mg/100g spiselig del.

B6 vitamin

For B6 vitamin angives summen af de tre naturligt forekommende B6 vitaminaktive stoffer: pyridoxin, pyridoxal og pyridoxamin samt deres phosphater og andre forbindelser, udtrykt som pyridoxinhydrochlorid.

B6 vitamin er siden omkring år 2000 blevet analyseret kemisk. Tidligere blev analyserne foretaget ved en mikrobiologisk metode. De forskellige vitaminaktive komponenter i levnedsmidlet har forskellig aktivitet. Analysemetoden var hverken særlig præcis eller særlig pålidelig. Værdier for B6 vitamin af ældre dato (dvs. med referencer, der er fra før år 2000) bør derfor anvendes med omtanke.

B6 vitamin angives med enheden mg/100 g spiselig del.

Pantothensyre

Fødevarernes pantothensyreindhold angives med enheden mg/100 g spiselig del.

Biotin

Biotinindhold angives med enheden mg/100 g spiselig del.

Folat

Folat analyseres ved en mikrobiologisk metode. De forskellige folataktive komponenter i fødevarer har forskellig vitaminaktivitet. Analysemetoder for folat er hverken særlig præcise eller særlig pålidelige. Fødevareinstituttets folatundersøgelser i de seneste år har vist, at ældre danske analyser ikke har bestemt alt folat i de undersøgte fødevarer og derfor er for lave. Værdierne for folat bør derfor anvendes med omtanke.

Folatindhold angives med enheden µg/100 g spiselig del.

B12 vitamin

B12 vitamin udtrykkes som cyanocobalamin, det mest stabile af cobalaminerne.

B12 vitaminindhold angives med enheden µg/100 g spiselig del.

C vitamin

C vitamin findes i to former: ascorbinsyre og dehydroascorbinsyre. C vitaminaktiviteten er lig med summen af de to former. Der findes dog endnu kun ganske få analyser af dehydroascorbinsyre. I ældre danske undersøgelser er kun ascorbinsyre undersøgt. Ud fra kendte undersøgelser vurderes det, at indholdet af dehydroascorbinsyre ofte er af mindre betydning. I visse tilfælde findes dog en mængde dehydroascorbinsyre der svarer til 10-30 % af ascorbinsyreindholdet. Dette kan eksempelvis være tilfældet i bearbejdet (eksempelvis snittet) frugt og grønt.

C vitamin angives med enheden mg/100 g spiselig del.

Referencer

[1] Nordic Nutrition Recommendations NNR 2004 - integrating nutrition and physical activity. Nord 2004:013. ISBN 92-893-1062-6 URL: http://www.norden.org/pub/sk/showpub.asp?pubnr=2004:013&lang=6

[2] National Academy of Science, Food and Nutrition Board: Dietary Reference Intakes for Vitamin A, Vitamin K, Arsenic, Boron, Chromium, Copper, Iodine, Iron, Manganese, Molybdenum, Nickel, Silicon, Vanadium, and Zinc (2001). URL: http://www.nal.usda.gov/fnic/etext/000105.html

[3] National Academy of Science, Food and Nutrition Board: Dietary Reference Intakes for Calcium, Phosphorus, Magnesium, Vitamin D, and Fluoride (1999). URL: http://www.nal.usda.gov/fnic/etext/000105.html

[4] National Academy of Science, Food and Nutrition Board: Dietary Reference Intakes for Vitamin C, Vitamin E, Selenium, and Carotenoids (2000). URL: http://www.nal.usda.gov/fnic/etext/000105.html